Beduintrekket 17-24/3 2020 | mindventure.dk

Beduintrekket

OBS: Måneden er fastsat, men det er datoerne endnu ikke. Du kan allerede nu købe din plads på Mindventuret. Når datoerne endelig fastlægges, får du besked med det samme.
OBS: Denne rejse bruger kernemodul 2, og man derfor kun komme afsted, hvis man har været på kernemodul 1.

Jeg besøgte for mange år siden Jordan i forbindelse med arbejde. Det var en helt unik oplevelse, og jeg har altid vidst jeg en dag ville vende tilbage.

Der er en mindeværdig tur i vente for alle jer der har været igennem kernemodul 1! Vi skal sove i en lille beduinlejr, “wildcampe” under åben himmel i nomadetelt med kig til stjernerne og måske også en nat eller 2 i en rigtig seng:). En af højdepunkterne er også Petra, som er en fantastisk by udhugget i bjergene. Fordi ruten er tricky og der kan forekomme forskellige udfordringer, både med vejfinding og lokale vejrfænomener, har vi en lokal guide med os, som kender området.

Ruten er meget eventyrlig og spartansk ligesom turen i sin helhed. Den krydser flere klimazoner, forskellige økosystemer gemt i kløfter og dramatiske labyrinter af bakker og dale, der viser hele spektret af områdets geologi. Landskabet strækker sig fra majestætiske og episke bjergtopper til fredeligt, naturskønt landskab, og nye landskaber præsenterer sig hvert par kilometer: den eneste ting, denne region ikke tilbyder, er monotoni. Trekket byder på en enkelt dags hård opstigning, men ellers er det til at overkomme.

Vi ankommer i det jordanske forår, så vi kan se frem til et væld af blomster og grønt undervejs.

Jeg ser frem til et eventyr i naturen, sindet, kulturen og historien, når vi sammen vandrer gennem Jordan, alt imens sparrer om leveregler og vaner.

Forventet Rejseplan

Dag 1: Med fly fra København til Amman – beduinlejr

København – Amman: forventeligt: 17 marts kl 16:55 (vi mødes kl 14:00)

Idet vi ankommer til lufthavnen forventeligt kl 22:35, skal vi igennem security. Udenfor holder en taxa holder klar, hvorefter vi har 1,5 time til vores første overnatningssted i en beduinlejr i sandet.

Værelser: Delt standardværelse i lille beduinlejr

Dag 2: Petra og overnatning i hule

Ovenpå en god nats søvn, tager vi god morgenmad.

Vi er tidlig oppe i dag, så vi kan opleve den storslåede og historiske Nabetanske by i bjergene, Petra, uden for mange forstyrrelser. Petra er en af verdens syv nye vidundere og et virkeligt spektakulært sted. Fra Petra fortsætter vi vores trek trek, som er en kontinuerlig vandring resten af tiden.

Vandretid: 4 timer (13 km) samt ca 3 timer tid til at se Petra

Graduering: Let

Total opstigning: 300 m

Mindventure udfordringen lurer i baggrunden og vil blive stillet inden for de næste par dage.

Mad og drikke: Vores lokale guides opvarter os og sørger for god mad, som de ofte har lavet over bålet.

Værelser: Vi sover i en hule i Petra. Petra er er på UNESCOs verdensarvsliste, så vi står til at få en overnatning ud over det sædvanlige. Vores guide har soveposer og liggeunderlag til os.

Dag 3: Vandring i bjergene

Vi vandrer afsted i fantastisk jordansk landskab og kommer til at møde lokale beduiner på vores vej. Bedouls hedder de, hvilket betyder at skifte. De fik det navn fordi de skiftede fra Islam til at være hedninge i sin tid.

Vandretid: 8 timer (23 km)

Graduering: Middel

Total opstigning: 300 m

Mad og drikke: Vores lokale guides opvarter os og sørger for god mad, som de ofte har lavet over bålet.

Værelser: Nomadetelt, god, varm sovepose og 6cm tykt liggeunderlag sat op og transporteret af beduiner

Dag 4: Vandring i bjergene

Vi fortsætter vandringen i fantastisk vildt jordansk landskab. I bjergene finder vi til tider små friske vandhuller hvor vi kan tage en dukkert. En lækker opfriskende oplevelse, når man ude at trekke.

Vandretid: 7 timer (14 km)

Graduering: Middel

Total opstigning: 300 m

Mad og drikke: Vores lokale guides opvarter os og sørger for god mad, som de ofte har lavet over bålet.

Værelser: Nomadetelt, god, varm sovepose og 6cm tykt liggeunderlag sat op og transporteret af beduiner

Dag 5: Vandring i bjergene til naturlejr

Vi fortsætter vores vandring. I dag er turens hårdeste, hvor vi skal op af 1000 højdemeter. Det kommer til at kræve en stor indsats fra hele holdet.

Vandretid: 9 timer (24 km)

Graduering: Hård

Total opstigning: 1000 m

Mad og drikke: Vores lokale guides opvarter os og sørger for god mad, som de ofte har lavet over bålet.

Værelser: delt standardværelse med seng i lille hytte i en lejr i skønne, naturlige omgivelser.

Dag 6: Refleksionsdag i naturlejren

Vi tager alle måltider ved vores naturlejr og sover også her i dag.

Dagens program: 

Morgenmad 8:30

Leveregler & Vaner: fra 9:30-13

Frokost 13:00-14

Gåtur og sparring 14-15:30

Leveregler & Vaner: fra 15:30-20

Aftensmad og Hygge 20:00 >

Vi arbejder meget målrettet i gruppen på leveregler & vaner:. Jeg stiller udforskende og sparrende spørgsmål til enkeltmand, makkerpar, eller samlet til gruppen, som løses og fældes ned på papir. Gennem en længere proces med faciliterende delopgaver, reflekterer du over dine leveregler & vaner.

Du kommer til tider til at sidde med dine egne ting. Det handler om dig, men i en proces som denne er det gruppen, vi bruger som en dynamisk, spejlende, sparrende, kreativ og innovativ enhed til at spinde guld på.

Dag 7: Refleksionsdag i naturlejren

Vi tager alle måltider ved vores naturlejr og sover også her i dag.

Dagens program: 

Morgenmad 8:30

Lille gåtur: fra 9:30-10

Leveregler & Vaner: 10-13

Frokost 13:00-14

Gåtur og sparring 14-15:30

Leveregler & Vaner: fra 15:30-20

Aftensmad og Hygge samt briefing om “Mindventure Udfordringen*” 20:00 >

*Mindventure Udfordringen er en overraskelse og en udfordring der får det bedste frem i samarbejdet mellem jer:)

Dag 8: Refleksionsdag og hjemad

Vi tager måltiderne i naturlejren.

Dagens program: 

Morgenmad 8:30

Leveregler & Vaner: 9:30-13:00

Frokost: 13:00 – 14:00

14:00-18:00 Egentid

18:00 afgang til lufthavnen og aftensmad

Flyafgang kl 23:35.

Vi ankommer til København dagen efter kl 03:25

Praktisk Info

Kursus*

Dette Mindventure er et kursus, pga. følgende mulige spillover-effekter på deltagernes arbejdsplads:
– målrettethed og determination i forhold til ens egen funktion på ens arbejdsplads
– perspektivering
– fornyet energi og ro
– innovation
– refleksion
– effektivitet
– øget samarbejdsevne

Følgende er Mindventures vurdering, som beror på samme vurdering fra Ib Sørensen fra Skat:

Dette Mindventure er et erhvervsrelateret kursus i forhold til næsten alle arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedet.

For din arbejdsgiver er kurset fradragsberettet, da det er erhvervsrelateret.

For dig gælder der skattefrihed, da kurset er erhvervsrelateret.
Skattefrihed betyder, at det ikke er en personalegode, som du skal betale skat af.

Betaler du selv for dit kursus, kan det delvist fradrages under Selvangivelsens Rubrik 58, da det er erhvervsrelateret.

*Ovenstående er en vurdering og det er den enkelte deltagers eget ansvar at kunne argumentere overfor skat, hvorfor deltageren finder det erhvervsrelateret at tage på et Mindventure.

Garanteret afgang

Jeg garanterer afgang på denne tur. På den måde er du sikker på at komme afsted, uanset om det kun er dig, der har booket.

Flytider*

København > Amman marts 17 16:55

Amman > København marts 24 23:35

*forventede flytider

Fortrolighedsaftale

Ved booking af et Mindventure, er alle rejsende indforstået med, at der er eksisterer en uskreven fortrolighedsaftale, så de ord, der deles på en Mindventure, aldrig forlader det. På den måde er den åbne dialog i fokus, og det er min erfaring, at ingen holder tilbage.

Kernemodul 2 – Leveregler og Vaner

På dette Mindventure analyserer du på dine livsregler og vaner. Under vandring sparrer vi, og jeg stiller spørgsmål, der faciliterer nye tanker og svar hos dig selv, og vi har ophold, hvor der reflekteres sammen i gruppen. Når du kommer hjem fra Mindventuret, har du fornyet indsigt med dig. En uvurderlig viden, ikke kun for dig, men også for din familie, venner og kollegaer.

Denne rejse bruger kernemodul 2, som man kun kan komme på, hvis man har været på kernemodul 1.

For mere information, se tryk på “burgermenuen” og vælg “Metode” oppe i højre hjørne på skærmen.

Klima

Følgende grader er vejledende og ikke en garanti:

Dag: 15-25 grader (forår)

Vandring i bjerge

Højeste bjerg i området er 1300 meter højt.

Fleksibilitet er nøgleordet, når det kommer til at vandre. Vejr, sygdom, skader og terræn kan ændre på en ellers smuk plan. Jeg lægger op til, at vi rykker som en gruppe og bakker hinanden op, det bedste vi kan. Det er holdet, der sammen er på Mindventure.

Vi starter typisk op efter en god morgenmad.

Først taler vi ruten igennem, og vi aftaler, hvor gruppen skal samles undervejs, hvis der er passager hvor man kan gå alene. Vi sørger altid for at koordinere, hvis der er tvivl om vejen.

Vi holder et normalt gåtempo og alle medlemmerne i gruppen kan kalde hvil undervejs. Det vigtigste er at nyde naturen, sparre og reflektere.

Frokostpausen er normalt af lidt længere varighed, så alle kan få en længere pause, men ydre faktorer som fx dårligt vejr kan medføre kortere pauser.

Hvis tempoet er for lavt, gør jeg opmærksom på det, og så skifter vi som gruppe tempo. Nogle dage kører vi en afslappet stil, hvor vi fx bader i naturen eller oplever noget spændende, og så er det vigtigt, at vi som gruppe kan give den en skalle for at nå frem til aftensmad. Vi har vores  pandelamper som backup, hvis mørket skulle lægge sig.

Graduering og kondition

Vi har 5 vandredage, hvor vi vandrer fra ca 4 til 9 timer om dagen.

For at deltage på Mindventuret er det påkrævet at have en god grundkondition.

Normal grundkondition: Du bør være vant til fysisk aktivitet gennem en eller anden sportsgren eller fx daglig længere cykeltur til arbejdet fx 5 km hver vej.

Gradueringen er overordnet middelhård på denne tur, men under rejseplanen har de enkelte dage fået en graduering jævnfør definitionerne nedenfor.

Det forventes, at du er sund og rask. Hvis du lider af kroniske sygdomme, er dårligt gående eller på grund af helbredsproblemer eller medicinindtag har behov for særbehandling, skal dette oplyse dette allerede ved bestil­ling af rejsen.

Graduering: Let
Let vandring ad gode stier uden de store stigninger. Det bliver hårdt, hvis du ikke har en normal grundkondition.

Graduering: Middel
Moderat vandring ad fortrinsvis gode stier, men hvor længere stigninger kan forekomme. Det bliver hårdt hvis du ikke har en normal grundkondition.

Graduering: Middelhård
Lidt hårdere vandring og af og til i vanskeligt terræn med lange opstigninger. Det bliver hårdt hvis du ikke har en en god grundkondition.

Graduering: Hård
Krævende vandring i vanskeligt terræn med lange opstigninger. Det bliver hårdt hvis du ikke har en meget god grundkondition.

Overnatning: Delt standardværelse, beduintelt, nomadetelt

Jeg sørger altid efter overnatningssteder, hvor vi får den største natur, historiske og kulturelle oplevelse. Samtidig er det også en prioritet, at stedet køres af lokale, så vi bidrager til lokalsamfundene.

Vi sover på delt standardværelse med egen seng, beduintelt med egen seng og nomadetelt med sovepose og liggeunderlag.

Stilhed

Stilhed er en vigtig faktor på et Mindventure, da det giver roen til at kunne fordybe sig i egne tanker.

Dette Mindventure bevæger sig igennem et stille område.

Når vi ankommer til de forskellige overnatningssteder, er der normalt ret stille, men vi kan ikke forvente der er stilhed.

Forventningsafstemning

Idet du ønsker at booke en tur, gennemgår du en forventningsafstemning. Grunden til at vi bruger tid på det, er for at sikre os, at du kommer afsted på en tur, der reelt opfylder det, du ønsker.

Video og billeder

Jeg optager I ny og næ videoer og billeder fra vores tur og det gør I nok også. Af den årsag opretter jeg en fællesmappe på nettet, hvor alle kan tilføje det materiale de vil dele. Jeg spørger om lov, før noget kommer med af den enkelte deltager.

Materialet bruges samtidig også til, at fremtidige rejsende kan få information omkring området, de skal til. Igen spørger jeg om lov, før noget kommer med af den enkelte deltager.

Generelt om Mindventure mentaliteten

Mindventure er et privat foretagende, hvor jeg nogle uger om året tager rejsende med på Mindventures.

Jeg har en klar forventning om fantastisk tid, og håber du går ind til rejsen med samme forventning. Som rejsende i gruppen har vi alle et ansvar over for hinanden, så jeg håber alle vil komme med en positiv, medansvarlig og hensynsfuld mentalitet i forhold til gruppen. Jeg har lavet en overordnet plan, men derfra håber jeg, at alle i gruppen er aktivt deltagende i at få det til at fungere. Du kan se det som en tur med venner, hvoraf en af dine venner har hovedansvaret.

Ønsker man at være på “egen boldgade”, skal det ske i samråd med mig.

Når vi tager på Mindventure, kan vi komme til at afvige fra planen! Typisk fordi vi finder noget interessant på vejen. Et eventyr er i sig selv fleksibelt, fordi uventede ting kan opstå. På trods af at jeg laver en rejseplan, håber jeg, at vi støder ind i overraskelser på turen, så der er nogle spændende historier at fortælle, når vi kommer hjem.

Det er usandsynligt, men indkvartering, mad og vejr kan også variere. Ingen af de ting er i sig selv hovedmålet med et Mindventure. Derimod er selvindsigt og eventyr.

Måltider

Alle måltider er inkluderet på nær i lufthavnen og på flyet.

Vi er i et fremmet land, hvor deres madkultur adskiller sig fra det danske køkken. Det er godt at komme med et åbent sind og tage maden som en kulturoplevelse.

Morgenmad: Vi springer på det, de lokale kan tilbyde os. Jeg taler med kokken og sørger for, at der er rigeligt. Tag fat i mig hvis der ikke var nok!

Frokost: Jeg taler med dig for at få et indtryk af din appetit og arrangerer frokost i forhold til det. Hvis frokosten er en madboks, vil det typisk sandwich og diverse. Hvis vi er på et opholdssted, arrangerer jeg frokost i restauranten. Vi spiser også hos lokale, hvis det passer ind på turen. Tag fat i mig, hvis der ikke var nok!

Aftensmad: Vi springer på det de lokale kan tilbyde os. Jeg taler med kokken og sørger for, at der er rigeligt. Tag fat i mig, hvis der ikke var nok!

Drikkevarer: Der er drikkevand med til måltiderne.

Snacks: Tag gerne 5-10 powerbars, Snickers eller lignende med. Jeg har et stash af snacks, som backup.

Transport

Vi transpores af vores egne ben, og vi bærer selv vores udstyr.

For at spare tid tager vi normalt altid en taxi direkte fra lufthavnen og ud til vores startsted.

Hvis der er brug for transport undervejs, tager vi normalt taxa, med mindre der er andre former for transport, der kan gøre det lige så hurtigt.

Adgang til El og Wifi

Der er dage hvor der ikke er tilgang til el og du skal ikke forvente wifi på overnatningsstederne.

Mobiltelefon og Mobildækning

Et Mindventure er en rejse ind i én selv, hvorfor det er vigtigt at have roen omkring sig. Jeg, og resten af gruppen, vil sætte stor pris på, hvis vores vandreture og grupperefleksioner ikke afbrydes af mobilopkald. Hvis du kan, så giv dig selv et åndehul, og sluk din mobiltelefon på flyet, og tænd den igen når flyet lander tilbage i Danmark. Vi er selvfølgelig alle med på, hvis du har brug for at tale alene med dine nærmeste om aftenen.

Der kan være zoner uden dækning, men til tider er der også 4g.

Husk at sætte din mobil i flightmode eller slå roaming fra, hvis du er udenfor EU.

Jeg går typisk lidt afsides og har kort kontakt med min egen familie om morgenen og aftenen. Det gør jeg fordi jeg er på Mindventure flere uger om året og har brug for at holde kontakten ved lige.

Brug af kreditkort

Du skal forvente at betale med cash, hvorfor det er en god ide at hæve penge ved ankomst til lufthavnen. Dog skal det nævnes, at du formodentlig ikke får brug for at betale for noget på dette Mindventure.

Visum

Visumpligt. Du kan få visum ved indrejsen.

Passet skal være gyldigt i 6 mdr efter opholdets varighed.

Rejseforsikring

Det er et krav for deltagelse, at du har en gyldig rejseforsikring. Det kan være en god ide at finde ud af, om du får din rejseforsikring gratis gennem fx Mastercard Gold eller lignende.

Early Bird og Gruppebookninger

Pris: 20.000,-

Early Bird Rabat: 2000,-

Gruppebooking: 2000,-

Mulig Pris: 16.000.-

“Early Bird”
Tidlige bookinger giver mig de bedste muligheder for at planlægge et Mindventure godt, sikre reservationer på de bedste overnatningssteder og få solide aftaler med vores samarbejdspartnere i alle led af kæden under forberedelsesfasen.

Det skal derfor være en fordel for dig at booke din rejse tidligt, da du samlet set bidrager til, at turen bliver bedre for alle.

Booker du din rejse i god tid, får du en early bird pris, og konceptet er efter først til mølle-princippet.

Hvis du venter med at bestille og som en af de sidste, skal du således være opmærksom på, at du formodentlig har betalt mere end nogle af dine medrejsende.

Early bird konceptet virker sammen med gruppebooking konceptet, og man kan således drage nytte af begge rabatter på samme tid.

“Gruppebooking”
Laver man en samlet booking for mere end en person på en gang, får man automatisk en rabat på DKK 2000 pr person. Det er den udgift, der bruges på markedsføring for at sprede informationen om Mindventure ud til den enkelte potentielle rejsende.
Hvis du har booket, eller tidligere har booket en rejse på et Mindventure og anbefaler et Mindventure til en ny rejsende, som efterfølgende booker, vil den nye rejsende få en rabat på DKK 2000 på sin bookning, da der ikke er brugt noget nyt beløb på at markedsføre til personen.
Endvidere gælder det også, at tidligere rejsende fra et Mindventure, der tager på et nyt Mindventure, automatisk får DKK 2000 i rabat, da der ikke er brugt noget nyt beløb på at markedsføre til personen.

Prisen Inkluderer

Flyrejse t/r, inkl. skatter og afgifter
Alle overnatninger
Alle måltider undtagen i lufthavnen og under flytransport
En drikkevarer til måltidet
Alt transport
Bidrag til Rejsegarantifonden
Betaling for Visum
Indgang til Petra og alle andre områder

Prisen Inkluderer ikke

Måltider i lufthavnen og under flytransport
Tillæg for opgradering til enkeltværelse (hvis muligt)
Personlige lommepenge
Rejse og afbestillingsforsikring
Udgifter ved tilskadekomst (arrangeres med egen rejseforsikring)

Pakkeliste

Regler for bagage - VIGTIGT!

Det er meget vigtigt, at du kun medbringer én rygsæk på turen og holder dig ret nøje til pakkelisten. Din rygsæk skal helst være 40 liters eller mindre i størrelsen og den må max veje 10 kg med alt udstyr. Der bliver ikke mulighed for at tjekke din baggage ind, da du kommer til at medbringe den som håndbaggage (derfor den lille rygsæk).

Her er grundene til, at vi ikke tjekker baggage ind:

  1. Vi sparer tid på ikke at skulle vente på indtjekket baggage
  2. Vi sparer penge på ikke at skulle betale for at indtjekke bagage
  3. Vi risikerer ikke, at vores bagage bliver forsinket
  4. Det tvinger os til at pakke let, så vi ikke skal slæbe på så meget på bjerget, og kan nyde livet istedet

Det kan dog ske, at flyselskabet tvinger os til at tjekke baggagen, ind lige før vi stiger om bord. Det skal vi være forberedt på. Hvis det sker, dækker jeg meromkostninger.

Husk at du højest må medbringe væskebeholdere op til 100ml. Ellers vil lufthavnspersonalet normalt smide beholderen ud.

Du må ikke tage skarpe genstande som vandrestave og knive med i håndbaggagen og der vil derfor ikke være mulighed for at medbringe vandrestave.

Det er blandt andet tilladt at tage neglesakse og pincetter med i håndbagagen. Ligeledes er det i orden at tage sin skraber med på flyet, forudsat at bladet er indkapslet i plastik. Løse barberblade er dog forbudte.

Rabatordninger

Mindventure har rabatordning hos “Friluftsland” og “Fjeld & Fritid”, som du kan drage nytte af:

Friluftsland: 20% rabat på ikke nedsatte varer ved fremvisning af rejsefaktura og oplysning af aftalenummer: 304126

Fjeld & Fritid (Frederiksborggade 28 og Fjällräven Specialbutik på Kultorvet 7): 20% rabat på ikke nedsatte varer ved fremvisning af rejsefaktura og oplysning af aftalenummer: 264

Fodtøj

Jeg har selv gået med rygsæk i bjerge iført alt lige fra kondisko til hård læderstøvle.

Personligt går jeg hovedsageligt efter 2 ting. Lav vægt og ankelstøtte.

Derfor går jeg nu i en let og sportsagtig støvle fra Meindl, der næsten føles som en sportssko. Sålen er hverken hård eller blød, hvilket gør, at jeg står bedre fast, hvis underlaget er vådt. Den har også en membran, der hjælper til at holde vand ude, men det bekymrer mig ikke rigtigt at få våde fødder, så membranen er mere nice to end need to.

Klipklapperne bruger jeg, når jeg kommer frem til overnatningsstedet, hvis min støvle er blevet våd. På den måde kan støvlerne tørre natten over, og jeg kan få luft til fødderne…

Et par ord om udstyr

Gennem erfaringer med udendørsliv er jeg blevet fan af uld. Det giver god varme, selv når det er fugtigt, lugter sjældent og yder god åndbarhed. Dog er det værd at bemærke at uld, ikke er så holdbart, og varmen kan modarbejde en. Derfor bruger jeg det ikke i vandresokker, hvis der er mere en 15 grader, og jeg skifter til trænings t-shirt, hvis det er en dag med 25 grader eller mere i bjergene.

Den tynde langærmede uld shirt er generelt perfekt til at vandre i, da den giver en jævn varme udover hele overkroppen.

Menneskets varmeudledning fra hovedet og halsen er meget høj. Her er neckwarmeren genial, da den kan bidrage til at holde begge dele varme. Samtidig kan den bruges til at forhindre sved i øjnene.

Jeg vælger normalt rygsæk fra Osprey, da de er de mest specialiserede og jeg sørger for at vælge en model med åndbarhed ved ryggen.

Camelbags er geniale, fordi de sørger for, at man kan have et konstant flow af væske og på den måde begrænse dehydrering.

En kasket (eller andet med en cap) er et meget basalt stykke udstyr. Grunden til jeg syntes, den virker godt, er at den forhindrer sved i mine øjne og samtidig skygger for solen.

Jeg havde de blodigste skavesår mellem benene efter et par regnfulde dage på Aspiraten. Derefter begyndte jeg at bruge tights under mine bukser. Den altoverskyggende fordel er, at tights optager friktionen og man på den måde undgår skavesår. Har man stadig problemer, må vaselinen tages frem:)!

Pandelampen er en utrolig simpel opfindelse, men værdien af at kunne agere i mørket med begge hænder er meget høj.

Pakkelisten

Need to:
 Letvægtsrygsæk til 40 liter eller mindre (gerne med rum til camelbag (god ide med regnslag til rygsæk))
 Trekking-støvle (trekking sko uden støtte anbefales ikke, men muligt)
Drikkeflaske 1 liter
 1 par tykke vandresokker / 1 par tykke sokker
 4 par normale vandresokker / 4 par normale sokker
 1 par tynde indersokker
 Solide vandrebukser (der kan deles i shorts i midten eller mulighed for ventilation)
 Vandreshorts / shorts (hvis dine vandrebukser ikke kan deles)
Tynd kortærmet uld t-shirt / tynd kortærmet t-shirt
Tynd langærmet uld shirt (OBS – Rolf har med til dig, så skal ikke pakkes)!
Tyk langærmet uld trøje
Tynd træningst-shirt (evt. polyester)
 Regnjakke (bruges også som windbreaker – gerne med hætte)
 Underbukser
 1/2 tights / kort tights (gode mod skavsår (bruges også som badebukser))
Kasket (eller noget med en cap)
Pas (Vær opmærksom på, at visse lande kræver, at dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter udrejse fra Danmark
 Hævekort
Toilettaske: tandbørste, 50-100ml tandpasta, negleklipper, 50-100ml solcreme, læbepomade, ørepropper, 1/4 rulle toiletpapir, allergimedicin, evt 50-100ml fugtighedscreme, evt lille 50-100ml alcogel og evt 50-100ml shampoo
Mobiloplader (kan lade uden adapter)
5-10 energibarer, snickers eller lignende
 3 lette pakkeposer til at pakke tøj tørt i rygsækken (kan være normale poser)
1 Mindventure surprise til dig og holdet (noget spiseligt, en leg eller et sjovt indslag. Du ved bedst!)

Nice to:
 Medbring gerne: Letvægts-klipklapper
 Medbring gerne: Camelbag 2-3 liter
 Medbring gerne: Uld neckwarmer
Medbring gerne: Gode ​​solbriller – beskytter mod solstråler i bjergene
 Medbring gerne: Pandelampe med batterier

Rolf medbringer yderligere:
Lille førstehjælpstaske og lidt tensoplast (fleksibel plaster, hvis man skulle få en vabel)

Lav en anmeldelse af dit Mindventure!

Skal udfyldes

 Spar Nord Bank: 9314 2140090363

Mindventure.dk ApS, Klerkegade 17b 3th, 1308 Kbh K

CVR: 39 62 52 53

Mobil: +45 27 12 78 38