Ser det enkelte menneske, jeg følte mig velkommen, set og hørt. Samtidig fleksibel efter den enkeltes behov.
Superfed natur, tilpas øde og ikke for hårdt trek. God planlægning og fedt med oplevelser med de lokale.
– Jeg kom ned i tempo, og fik god tid til at tænke over hvad der er vigtigt i mit liv
– Jeg fik gode værktøjer jeg kan bruge derhjemme
– Jeg fik gode snakke om stort og småt, det gode liv, forskellige livssyn – meget berigende
– Jeg fik øget bevidsthed om en af de overbevisninger jeg har med i baggagen, og fik arbejdet med en approach til at vende den, når den spiller mig et puds
– Tak for en berigende tur i godt selskab og fantastisk natur.

Jeg har aldrig mødt en som Rolf, som kan forstå mennesker så godt, og samtidig holde styr over alle informationer og detaljer omkring de enkelte deltagere og deres baggrunde.
Det har været en fantastisk rejse fra jeg tog på Mindventure og til nu, hvor jeg kan se at mit liv har taget en positiv vending. Jeg anbefaler venner og bekendte at tage afsted, fordi jeg kan mærke effekten på mig selv.

Rolf giver tid, plads og skaber indre ro. Det er utroligt hvordan han kan bevæge sig mellem deltagere med alle slags baggrunde.
Mit Mindventure er det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde, og jeg kunne se at alle fik noget ud af det uanset personlighed. Fantastisk natur og perfekt ramme til at fundere over livet.
Jeg fik tilføjet mange nye værktøjer til min værktøjskasse, som jeg kan hive frem til at hjælpe mig igennem pressede situationer. Har fået en retning jeg kan bevæge mig i for at blive et endnu stærkere. Gennem mit liv har jeg ikke tidligere mødt en som Rolf og jeg er taknemmelig for mødet.
Det har åbnet mine øjne og givet mig tro på fremtiden.
Tak, Rolf, af hele mit hjerte

Jeg fik det ud af turen, som jeg håbede på. Samtidig fik jeg også twistet mange ting, så det jeg ikke var så afklaret med, det var jeg måske mere afklaret med end jeg troede.
Rolf var god til at grave dybere, og finde andre og endnu vigtigere uafklarede spørgsmål, som var endnu vigtigere at få fokus på.

Jeg har en oplevelse af, at være i stand til at anskue mig selv og mine udfordringer/muligheder fra flere og, for mig, nye vinkler.
Mit perspektiv er blevet løftet, og jeg kommer hjem med god energi og et stort drive til at arbejde målrettet med mig selv.

Rolf er super dygtig og empatisk, og jeg oplevede i den grad et professionelt menneske, der ville mig det absolut bedste. Det rykkede!

Samtalerene i gruppen gav også rigtig meget, og var dygtigt styret og sammensat.
Gruppen fungerede optimalt og samtalerne med gutterne gav stort udbytte.
Tak for et fedt Mindventure.

/Thomas – viceskoleleder, forfatter og foredragsholder

Med forventningsafstemning som vi skrev inden rejsen nyligt gennemlæst, er det med smil på læben, dyb taknemmelighed, og i opløftet sindstilstand, at jeg kan se tilbage på dette fantastiske marokkanske eventyr sammen med dig, og de andre deltagere.

“Hvad skal jeg prioritere?” og “Hvorfor skal jeg prioritere som jeg gør?” ligger nu meget tydeligere for mig, og jeg føler virkeligt at jeg har fået en masse gode og ikke mindst konkrete redskaber ifht. den videre mentale rejse.

Tak for gode snakke. Tak for din evne til at holde fast når det trængtes, tak for ikke at lægge ordene i min mund men lade mig finde dem selv. Tak for ikke at være bedrevidende og arrogant, én der ville opdrage os med militærisk disciplin, men tværtimod et varmt, engageret og empatisk menneske, som “bare” vil sine deltagere det bedste. Det bliver en tur jeg aldrig glemmer, og jeg glæder mig – men er også lidt skræmt – over at skulle tage fat i næste fase af mit liv.

De varmeste anbefalinger til Rolf og Mindventure herfra!

Jeg føler at jeg har flyttet mig gevaldigt over de seneste 7 dage. Gode snakke og godt selskab i flotte omgivelser gjorde at vi var fokuserede og arbejdede på at flytte os med vores individuelle problemstillinger.

Walk and talk var givende for at holde koncentrationen undervejs.
Det var fedt at kaste sig ud i at tage afsted 5 personer som ikke kendte hinanden, og så finde sammen om at løse problemstillingerne. Det er en rigtig god måde at gøre det på.

Jeg har flyttet mig rigtig langt på den her tur, og er glad for at jeg kastede mig ud i det. Og en stor del af æren tilfalder dig, Rolf for ualmindelig god guidening, nærvær og tålmodighed.

Blandingen af eventyr, natur, fysisk udfoldelse, snakke, godt selskab, og at ha det sjovt sammen, er en perfekt ramme at arbejde med sig selv i. Jeg synes Rolf var god til at skabe flow i turen, fordele snakkene, tage mentale noter, være nysgerrig og opfølgende, og rigtig god at snakke med. Stor thumbs up herfra.

Jeg har fået et langt større udbytte end jeg havde forventet. Du er en kilde til inspiration i din måde at skrue op og ned for kontrol/struktur, og bruge det som redskaber istedet for en handling dikteret af f.eks. utryghed eller vane.

Jeg syntes du har været engageret og oprigtigt interesseret i at kursisterne har fået et udbytte og har flyttet sig. “DET HAR VÆRET ROLFS MÅL” og den enkelte kursists mål. “DET BLEV TIL ET FÆLLES MÅL” kursisterne & Rolf imellem.

Det blev ligeledes gruppens mål at hjælpe den enkelte til at flytte sig hen mod dennes individuelle mål. Det setup har du faciliteret. Rummet omkring selvudvikling har du skabt i form af de fysiske rammer og et mentalt rum. Tak for en god oplevelse. Mit udbytte blev et andet end jeg havde regnet med.

Din sparring undervejs var med til at jeg blev sporet ind på livsværdi & livsmål
Tak for denne gang:)
/Thomas